Get the Flash Player to see this rotator.
 

Danboat lukker, men slukker ikke.

Danboat, også kendt som Søsportens Brancheforening, ophører som selvstændig forening pr. 30. september 2017.

Danboat's medlemmer er de mest betydningsfulde virksomheder inden for lystfartøjsbranchen og foreningens formål er at, varetage branchens faglige interesser såvel indadtil som udadtil og virke til fremme af søsporten, herunder sikkerhed til søs.

Danboat ønsker tillige at gøre det nemt og billigst muligt at komme på vandet.

Vores vigtigste mærkesag er at få afskaffet eller minimeret afgiften på kaskoforsikringen. Vi anser afgiften som værende en helt urimelig udgift for sejlerne og ødelæggende for den danske bådbranche. Vi har haft en del møder på ministerplan om afgiften. Vi opnår som regel stor forståelse for vores problemer, men må også erkende at en lille selvstændig forening, drevet af entusiaster i fritiden, ikke har den fornødne gennemslagskraft på Christiansborg.

Bl.a. derfor vedtog Danboat's generalforsamling i november 2016, enstemmigt at afvikle foreningen og lade alle aktiver overgår til Skib & Båd.

Danboat og Skib & Båd har andre fælles mærkesager og begge foreninger har et sammenfald i medlemsskaren. Skib & Båd, som er en medlemsforening under Dansk Industri, der varetager interesser fra såvel erhvervs- og lystbådebranchen.

Skib & Båd har et effektivt sekretariat og stor politiks gennemslagskraft, som til fælles bedste, både for sejlerne og maritime virksomheder vil gøre dagligdagen nemmere.

I den indledende samarbejdsfase er det allerede lykkedes at forenkle låntagning i både under 20 brt.

Danboat navnet vil fortsætte som arbejdsgruppe under Skib & Båd. Arbejdsgruppen vil primært stå i spidsen for at koordinerer markedsføring og bådudstillinger i Danmark.

I front for Skib & Båd står Jens Quorning fra Dragonfly som formand. Manden med alle 3 skrog plantet solidt i havet.

Det gamle ordsprog "Når en dør lukkes, åbnes en ny" kunne ikke passe bedre end i vores situation.

 

danboatlogo

Med Sejlerhilsen
Jan B. Hansen

Afgående formand for Danboat.


Udgivet: 24. august 2017

Søg
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.