Om Danboat
Danboat er marinefritidsbranchens interesseorganisation. Gennem
vores eget sekretariat varetager vi medlemmernes professionelle
forhold overfor politiske organisationer, myndigheder, medier og
internationale relationer såvel som forbrugere og deres
organisationer.
Foreningen varetager også branchens mål ved danske og
udenlandske bådudstillinger samt fagmesser og søger sideløbende at
fremme interessen for sejl/søsport ved generelle aktiviteter og
kampagner.
Medlemskredsen er bredt sammensat af professionelle virksomheder
i marinefritidsbranchen som bådebyggere, værfter, konstruktører,
tilbehørsfabrikanter, importører, eksportører og grossister,
tilbehørsforretninger, bådmæglere, charter- og
bådudlejningsforretninger, vurderingsmænd og rådgivere,
forsikringsselskaber, finansieringsinstitutter og bladforlag.
Foreningen udgiver brochurer, nyhedsbreve og
salgsdokumenter til medlemsbrug.
Hos medlemmerne af Danboat, Søsportens Brancheforening, får du
direkte adgang til sølivet, hvor du kan hente oplevelser,
naturindtryk, udfordringer, frihed. Hvad enten du vælger et søliv i
kano, kajak, windsurfer, jolle, motorbåd eller sejlbåd, venter dig
en aktiv tilværelse, hvor din fritid giver mening. Et rigere liv -
et sundere liv.
Medlemmerne er seriøse virksomheder, der hver især besidder et
indgående produktkendskab. Her får du fornuftig og grundig
vejledning om alt godt til havet.
Medlem af ICOMIA